Har du et godt immunforsvar?
Det er vinter, koldt og fugtigt, og virus trives godt, så mange hoster og er forkølede igen og igen. Er det bare noget, man skal forvente, eller hvad kan man gøre for at undgå at blive syg?
Udover en god håndhygiejne og hensyntagen til sine medmennesker, når man hoster, kan man ved regelmæssig zoneterapi styrke sit immunforsvar.
Som zoneterapeut kan jeg hjælpe dig ved at arbejde på zoner, som alle har indflydelse på dit immunforsvar. Disse zoner bearbejdes for at forbedre produktionen af dine hvide blodlegemer, som bl.a. er den aktive del af dit immunforsvar.
Desuden viser den nyeste forskning, af din tyktarm har en meget afgørende betydning i forhold til dit immunforsvar. Man tillægger tyktarmens tilstand ca. 70% af immunforsvaret, så det er helt afgørende, af din fordøjelse/ tarmsystem fungerer optimalt for at kunne have et effektivt immunforsvar. Derfor vil jeg selvfølgelig også arbejde på zoner for dit tarmsystem.
En anden mulighed er at arbejde med af få din krop i balance, så energien i dine meridianer (energibaner) flyder frit og ubesværet. Der er (udover din tyktarmsmeridian) særligt din milt-meridian, som jeg skal være meget opmærksom på i forhold til dit immunforsvar, da milten fungerer som en stor lymfeknude, der bl.a. opbevarer hvide blodlegemer.
Du kan også selv gøre noget for at forebygge infektioner og styrke dit immunforsvar.
Du han have fokus på sund kost med masser af friske grøntsager og frugt!
Men det er desværre ikke altid nok, så det er vigtigt at kende de allerbedste antiinflammatoriske produkter:
- Ingefær
- citron
- hvidløg
- mørkerøde bær f.eks. hyldebær
- gurkemeje rød solhat (som dråber eller tabletter) mf.
- Tilskud af især C- og D-vitaminer om vinteren er vigtigt samt evt Zink og Selen.